Fagligt stof

MR-skanning - se hvordan

MR-skanning. Hvordan foregår det, og hvad kan man se?

(Revideret den 09.04.2005).

Billederne til denne artikel er venligst stillet til rådighed af overlæge Erik Lundorf, MR-Centret, Skejby Sygehus.

MR-skanning er en blandt flere måder at skanne på. Når man skanner fremstilles billeder, som indeholder information. Man kalder disse undersøgelser for billeddiagnostiske undersøgelser med et nyt ord. Der findes forskellige billeddiagnostiske undersøgelser. Ultralydskanning, CT-skanning og MR-skanning er eksempler herpå. Et gammeldags røntgenbillede er også en billeddiagnostisk undersøgelse.
Hver undersøgelse har sine fordele. Den af undersøgelserne, der er bedst til at belyse dit problem, er den, som du vil blive henvist til. Det er en lægefaglig vurdering, der afgør dette, og det er ikke sikkert, at dit problem berettiger til en billeddiagnostisk undersøgelse, selvom du måske selv synes det.

Denne artikel handler om MR-skanning, som du kan blive henvist til, hvis denne undersøgelse er bedst til at afklare dit problem.

MR står for magnetisk resonans. En MR-undersøgelse foretages i en MR-skanner. Ved en MR-skanning undersøges områder af kroppen i et magnetfelt, og MR-skanneren er da også opbygget omkring en elektromagnet. Ved hjælp af radiobølger og en antenne, som placeres på den del af kroppen, som skal undersøges, opfanges et et radiosignal, som skannerens computer kan omdanne til billeder. Det kan blive nødvendigt at give et kontraststof i en blodåre i armen. Hvis du lider af klaustrofobi eller har ondt, når du ligger, vil du få tilbudt beroligende eller smertestillende medicin til brug før undersøgelsen. Det er den henvisende læges opgave at udstede dette, og hos mig er det mig. Når du bliver indkaldt til en MR-undersøgelse, vil du oftest samtidig få tilsendt en brochure om hvordan det foregår. Deri vil der stå nogle praktiske oplysninger, som jeg ikke kan komme ind på her, men ellers er informationerne nogenlunde de samme. Når du er skannet, fremsendes en beskrivelse af undersøgelsen til henvisende læge. Det er mig, når jeg har henvist. Jeg giver dig besked om undersøgelsesresultatet, og tager stilling til, hvad der videre skal ske. Du bliver selvfølgelig taget med på råd.

Billedet til venstre viser en lukket MR-skanner. Dem er der indtil videre flest af. Billedet til højre viser en åben MR-skanner. Dem er der endnu få af. Fordelene ved den åbne skanner er, at det er en behageligere undersøgelse. Skanneren er støjdæmpet, og man kan skanne folk med klaustrofobi. Der er så vidt jeg kan se ikke nogen ulemper ved den åbne skanner. Generelt er der ikke noget ubehag ved en MR-skanning uanset om den er åben eller lukket. Man anvender ingen røntgenstråling, den er smertefri, og der er ikke nogen bivirkninger. En MR-skanning tager fra en halv til en time, nogen gange lidt mere og andre gange lidt mindre.

Privathospitalet Mølholm råder over en åben MR-skanner. Man kan se nærmere herom på privathospitalets hjemmeside eller MR-klinikkens hjemmeside. Her står beskrevet forhold vedrørende henvisning, hvad det koster og andre praktiske ting.

Er der nogen man ikke kan MR-skanne? Ja! - Du kan ikke blive undersøgt hvis du:

har en pacemaker
har magnetiske clips på hjernens blodkar
har magnetiske fremmelegemer i mellemøret
er mindre end 3 måneder henne i en graviditet

MR-skanning er en meget præcis metode til at påvise sygdomme i hele kroppen, ikke mindst i hjerne og rygmarv, men også i ryg, indre organer og større led. Inden for neurologien er MR-skanning velegnet til at påvise sygdomme i hjernen, såsom:

dissemineret sklerose
svulster
følger af åreforkalkning
karmisdannelser
betændelsestilstand
forandringer ved visse former for epilepsi
følger efter traumer mod hjernen

Ved undersøgelse af ryggen kan man se:

diskusprolaps
tryk på nerver
sygdomme i rygmarven
svulster
karmisdannelser
slidgigt og om dette medfører dårlig plads til rygmarv og/eller nerver

Her ses nogle eksempler på MR-skanning billeder:


Fig. 1	Fig. 2

Fig.1 viser et snit gennem en normal hjerne. Fig.2 viser en diskusprolaps i lænden. Her er en forklaring på markeringerne:

Pilen mærket A (hvid) viser en degenereret og mørk diskus.
Pilen mærket B (gul) viser selve diskusprolapsen, som stammer fra den degenererede diskus.
Pilen mærket C (blå) viser nervevæv, som prolapsen trykker på og presser bagud.

Det er yderst vigtigt at huske, at de billeddiagnostiske undersøgelser er et supplement til speciallægens undersøgelse, og kan ikke erstatte denne. Hvis du ikke allerede har gjort det, foreslår jeg, at du læser artiklerne: Neurolog og Konsultation, så kan du bedre se, hvordan tingene hænger sammen.

Tilbage