(Revideret den 07.04.2005).
Her er en vejledning i hvordan formularen udfyldes:
Body Mass Index
| Klassifikation af ernæringstilstand ved Body Mass Index |
||
| Ernærings-tilstand | Body Mass Index | Procent afvigelse fra den ideale vægt |
| Underernæret | ||
| Grad 2 | < 16 | > -30 |
| Grad 1 | 16 til 17,9 | -30 til -21 |
| Tynd | 18 til 19,9 | -20 til -11 |
| Normal | 20 til 25 | -10 til +10 |
| Tyk | 25,1 til 26,9 | +11 til +20 |
| Overvægtig | ||
| Grad 1 | 27 til 29,9 | +21 til +32 |
| Grad 2 | 30 til 40 | +33 til +77 |
| Grad 3 | > 40 | > +77 |
| Kilde: The Merck Manual - 17. udgave | ||
Body Mass Index eller BMI bygger på en beregning ud fra højde og vægt. Højden og vægten kan måles nøjagtigt. BMI-tallet er et godt mål for vægtens betydning. Man kan tolke BMI-tallet på denne måde: Hvis BMI-tallet ligger mellem 20 og 25 er det godt. Vi forudsætter at BMI-tallet er godt. Hvis du herefter tager et målebånd, og måler det tykkeste sted om maven (taljemålet), og målet er under 90 til 100 cm, er det godt. Hvis du ikke har taget mere end ca. 5 kg på efter du er fyldt 25 år, er det godt.
Ud fra din højde og ud fra den viden, at et BMI-tal i intervallet 20 til 25 betyder, at vægten afviger fra -10% til +10% fra den ideale vægt, kan man beregne det interval, som din vægt normalt skal ligge i. Den beregnede værdi passer nogenlunde med tabelopslag over idealvægte fra livsforsikringsselskaber og lærebøger (f.eks. den, der er angivet som kilde under denne tekst). Det gør dog absolut ingenting, hvis din vægt er en del mindre end det højeste tal, og skulle din vægt være lidt mindre end det laveste tal, er det fint.
Omvendt, hvis BMI-tallet er over 27, er man overvægtig, og hvis tallet er over 30, lider man af fedme. Man kan se disse værdier i tabellen til højre. Det er således skidt hvis BMI-tallet ligger over 25, og hvis man måler mere end ca. 100 centimeter om taljen (for kvinder er tallet 90 cm og for mænd er tallet 100 cm) samt hvis man har taget mere end 5 kg på siden 25 års alderen. Hvis man er kraftigt bygget så husk på, at så meget vejer knoglerne altså heller ikke, at det kan flytte ret meget på BMI-tallet. Hvis man er muskuløs, så har man ofte brugt megen energi på at blive dette, og så er der sjældent fedme også. Hvis det er som beskrevet, og der i ens nærmeste familie er forekomst af hjertesygdom, forhøjet blodtryk, sukkersyge eller galdeblærelidelse, så øges ens risiko for at få disse og andre, ofte alvorlige lidelser. Har man allerede nogen af disse sygdomme, øges riskoen i takt med hvor højt BMI-tallet er.
Man kan sige at et godt BMI tal er mellem 20 og 25, et grænse BMI er mellem 25 og 27, og et øget risiko BMI er over 27.
Hvis du har et BMI-tal på over 27, og især et på over 30, så falder din risiko, hvis du taber dig. Jeg har ikke nogen patentløsning på, hvordan man skal gøre. Man skal erkende problemet og kende konsekvenserne af overvægt og fedme. Overvægt er en kronisk tilstand, hvor man sædvanligvis ikke kender årsagsforholdene nøjagtigt, og man kan derfor ikke kurere tilstanden. Man kan lindre problemet, dvs. tabe i vægt ved tålmodighed og ved diæt og motion. Motion er ikke så vigtig for at tabe sig i starten, men er yderst kritisk for at vedligeholde vægttabet. Nogen gange kan det hjælpe at få analyseret sin spiseadfærd (hvilket er et omfattende arbejde) og herunder bl.a. få vendt negative tanker til positive. Behandling med medicin og kirurgisk behandling skal efter min opfattelse reserveres til de få, indtil der er bedre metoder til rådighed end dem, der er det nu.
Modsætningen til overvægt er underernæring, og lave BMI-tal, især hvis de er mindre end 16, er også forbundet med øget sygelighed og mangeltilstande. Jo lavere BMI-tal jo værre.
Begge tilstande skal tages seriøst og kræver en vis grundlæggende udredning hos lægen. Hvad har neurologen med disse problemer at gøre? - Jo! mangeltilstande hos dem, som er underernæret kan give komplikationer såsom nervebetændelse og forstyrrelser i hjernes funktion m.m. Dem som er overvægtige eller lider af fedme, kan få ondt i ryg, lemmer og led. Hvis der er komplikationer såsom sukkersyge, kan der tilstøde nervebetændelse m.m. Er der komplikationer fra hjerte, kredsløbet eller forhøjet blodtryk, kan der også opstå sygdom i hjernens kredsløb såsom blodprop, hjerneblødning osv., og disse komplikationer er i reglen uoprettelige. Der er desværre også for neurologen meget at gøre med lidelser, som er en komplikation til overvægt og fedme. Det gælder for de nævnte neurologiske komplikationer, som det gælder i almindelighed, at det er bedre at forebygge end at helbrede.
Kilde: Harrison's Principles of Internal Medicine - 14. udgave.
Copyright © 2005. Per Sehested. All rights reserved.