|
Det klinisk neurofysiologiske speciale, tilbyder en række undersøgelser og behandlinger. Som udgangspunkt beskrives hvad Viborg Sygehus, neurofysiologisk afsnit kan tilbyde. Der kan være nogen forskel på antallet eller fordelingen af ydelser, som de forskellige afdelinger foretager, men jeg finder at den valgte afdeling tilbyder en bred vifte af muligheder. Specialet klinisk neurofysiologi er en helt uundværlig samarbejdspartner for neurologen.
Klinisk neurofysiologisk afsnit blev i 1997 oprettet som en selvstændig enhed under neurologisk afdeling under ledelse af en specialeansvarlig overlæge, der er specialist i klinisk neurofysiologi.
Afdelingen laver undersøgelser inden for 4 hovedområder: EEG, EP og EMG/ENG. Herudover foretages undersøgelser for søvnforstyrrelser - overvejende søvnapnø syndrom - med evt. efterfølgende behandling. På afsnittet foregår endvidere behandling med Botox for muskelspændinger/spasticitet.
Patienterne henvises specifikt til neurofysiologisk afsnit og kommer hovedsageligt fra neurologisk afdeling, børneafdelingen samt de ortopædkirurgiske afdelinger i amtet. Herudover henvises patienter fra praktiserende speciallæger samt fra alment praktiserende læger. Enkelte patienter er henvist fra andre amter.
|
|
|
|
| Fig. 1 |
EEG: (ElektroEncefaloGrafi) dvs. måling af de spontane elektriske svingninger i hjernen.
EEG bruges fortrinsvis til udredning for epilepsi. Samtidig med EEG optagelsen optages der video. Videooptagelsen slettes dog i de fleste tilfælde umiddelbart efter at undersøgelsen er lavet. Hvis der opstår epileptiske anfaldsfænomener under optagelsen, gemmes det tilsvarende videostykke til senere vurdering.
Undersøgelsen varer som regel 1 time.
Med henblik på at få yderligere oplysninger om patientens epilepsi kan der foretages videre undersøgelser i form af optagelse over flere døgn, eller en længerevarende video optagelse.
Fig.1 viser en eeg optagelse. Klik her og se et større billede.
|
|
|
|
| Fig. 1 |
EP undersøgelse (Evoked Potential undersøgelser)
EP undersøgelser omfatter undersøgelser af synsnerven (VEP), hørenervecentret (BAEP) og undersøgelse af de centrale sensoriske baner (følenerver) fra nervus medianus og nervus tibialis (SSEP). Undersøgelsen viser reaktionstiden fra stimulationstidspunktet, til svaret når de respektive centrale centre.
Fig.1 viser VEP svar til synscentret.
|
|
|
|
| Fig. 1 |
EMG/ENG: ElektroMyoGrafi/ElektroNeuronoGrafi
Undersøgelserne bruges til udredning af nerve-muskel sygdomme.
Hyppigt anvendt til undersøgelse af enkelte nervesegmenter (dele af nervens forløb) for kompressionslidelser (tryk på nerven), overvejende carpaltunnel syndrom.
Undersøgelsen er ligeledes velegnet til diagnostik af mere generaliserede nervelidelser (neuropatier) og er et vigtigt diagnostisk hjælpemiddel til differentiering af disse tilstande, der undertiden klinisk kan vise sig med samme symptomer.
|
| Fig. 2 |
EMG undersøgelsen foregår ved hjælp af nåleelektroder, placeret i muskulaturen og foretages altid af en læge. Fig. 1 viser en normal motorisk undersøgelse af nervus ulnaris (nerve til lillefinger).
ENG undersøgelserne foretages med overfladeelektroder og overfladestimulering, hvorfor den accepteres af stort set alle patienter (også børn). Denne form for undersøgelse foretages af såvel læge som neurofysiologiassistenter, superviseret af læge. Fig 2 viser elektrodeplacering ved undersøgelse af Peroneus nerven. Klik her og se et større billede.
|
|
|
|
| Fig. 1 |
Hypersomni: Søvnapnø syndrom (pauser i vejrtrækning under søvn samt dagtræthed)
Undersøgelserne foretages ved udredning af søvnforstyrrelser, især ved mistanke om søvnapnø. Under en nats søvn i eget hjem registreres patientens søvn, vejrtrækning og blodets iltindhold. Ved denne kombination kan man diagnosticere tilstande med såvel betydelige som beskedne fald i de natlige iltværdier, der ledsages af forstyrret søvnrytme. Den endelige vurdering foretages i samarbejde med neurologisk overlæge før evt. behandling.
Behandlingen består i, at man via næsemaske kontinuerligt blæser luft ind i svælget, som dermed holdes åbent, så patientens apnøer (vejrtrækningspauser) forsvinder. Apparatet kaldes CPAP-apparat. Patienten får udleveret et CPAP-apparat som skal bruges hver gang patienten sover. Selve den praktiske tilslutning og indstilling af apparatet fortages på neurofysiologisk afsnit, hvor også den videre kontrol foregår.
Behovet for behandling er stort, og der er mange på venteliste.
CPAP behandling = Continuos Positive Airway Pressure.
Apparatet blæser luft ind med overtryk og sørger for at patientens apnøer (vejrtrækningspauser) forsvinder.
For yderligere information se: snorker.dk.
|
|
|
|
| Fig. 1 |
Undersøgelse for Narkolepsi og andre søvnforstyrrelser: Multiple Sleep Latens Test (MSLT).
Hovedsymptomet er hypersomni, som forekommer sammen med tilfælde af katapleksi, søvnparalyse eller hypnagoge hallucinationer.
For at stille diagnosen Narkolepsi foretages undersøgelse af EEG (hjerneaktivitet), EMG (muskelspænding) og EOG (øjenbevægelser).
Undersøgelsen foretages 4 gange på samme dag.
Fig. 1 viser hvad man kan se på en MSLT optagelse. Klik her og se et større billede.
For yderligere oplysninger se: dansknarkolepsiforening.dk.
|
|
|
|
| Fig. 1 |
Botox-behandlinger:
Neurofysiologisk afsnit behandler patienter med muskelspændinger - dystoni/spasticitet.
For yderligere oplysninger se Dystoniforeningens hjemmeside eller Medicin med fornuft - Botox.
Behandlingen foregår i samarbejde med neurologisk afdeling og børneafdelingen.
På neurofysiologisk afsnit behandles pt. med torticollis, skrivekrampe, moving toes samt spasticitet i arme og ben - specielt hos børn.
Behandlingen består af indsprøjtning af "botulinum-toxin" (pølsegift) i de spændte muskler gennem en kanyle, hvor man samtidig kan registrere, at man er i den relevante muskel.
Behandlingen af andre former for dystoni, hvor det ikke er nødvendigt med samtidig registrering af muskel, foretages i neurologisk ambulatorium.
Fig. 1 viser øget spænding i den højre skrå halsmuskel, hvorfor hovedet drejer til den venstre side. Der er også øget spænding i andre muskler, hvilket ikke ses her.
|
|