Fagligt stof

CT-skanning - se hvordan

CT-skanning. Hvordan foregår det, og hvad kan man se?

(Revideret den 09.04.2005).

CT-skanning er en blandt flere måder at skanne på. Når man skanner fremstilles billeder, som indeholder information. Man kalder disse undersøgelser for billeddiagnostiske undersøgelser med et nyt ord. Der findes forskellige billeddiagnostiske undersøgelser. Ultralydskanning, MR-skanning og CT-skanning er eksempler herpå og et almindeligt røntgenbillede er også en billeddiagnostisk undersøgelse.
Hver undersøgelse har sine fordele, og den af undersøgelserne, der bedst belyser dit problem, og som er til rådighed, er den, som du vil blive henvist til. Det er en lægefaglig vurdering, der afgør dette, og det er ikke sikkert at dit problem berettiger til en billeddiagnostisk undersøgelse, selvom du måske selv synes det.

Denne artikel handler om CT-skanning, som du kan blive henvist til, hvis denne undersøgelse bedst afklarer dit problem.

Det er en udbredt misforståelse at CT-skanning er gammeldags og andre undersøgelser langt underlegen. Dette er ikke tilfældet. CT-teknologien udvikler sig til stadighed. Moderne skannere kan fremstille 3-dimensionale billeder, og de nyeste multidetektor skannere kan lave billeder af hele kroppen fra top til tå på mindre end 30 sekunder. CT-skanning leverer indtil videre en helt afgørende præcision ved undersøgelse og behandling af sygdomme i organer dybt i kroppen, f.eks. ved udhentning af vævsprøver, indlæggelse af dræn og ved forskellige behandlingsformer for f.eks. strålebehandling m.m.

CT står for computer tomografi. En ældre betegnelse er CAT-skanning, som står for computorized axial tomography, hvilket hentyder til teknikken med at danne billeder i skiver. En CT-undersøgelse foretages i en CT-skanner. Ved CT-skanning sendes tynde røntgenstråler gennem den legemsdel, som skal undersøges. Detektorer opfanger disse stråler, som omdannes til billeder i skannerens computer. Billederne udgøres af tynde skiver. Ved at stable disse, kan man fremstille 3-dimensionale billeder af de undersøgte organer. Moderne spiral skannere kan foretage skanningen i én bevægelse hen over den region, som skal skannes.

Billedet viser en CT-skanner. Man ligger på lejet, og skanneren kører hen over området, som skal skannes. Man skal ligge stille og følge radiografens instrukser. Det kan blive nødvendigt at give et kontraststof i en blodåre i armen.

CT-skanning er ikke ubehagelig, den gør ikke ondt, og den kan laves selv om du skulle lide af klaustrofobi. CT-skanning anvendes i stedet for f.eks. MR-skanning, hvis du lider af klaustrofobi. Man kan føle et lettere ubehag ved kontrastindgift. Hvis du har nyresygdom med nyrefunktionsnedsættelse eller hvis du har sukkersyge og er i behandling med glucophage/orabet (metformin), skal undersøgelsen forberedes, inden der kan gives kontrast. Det er henvisende læges opgave at gøre dette. Hvis der er kendt allergi til kontrastmidler, kan andre billeddiagnostiske undersøgelser komme på tale. Hos gravide bør man ikke foretage CT-skanning af maven, og måske er andre billeddiagnostiske undersøgelser at foretrække. Er indikationen for netop CT-skanning tvingende, f.eks. ved mistanke om akut alvorlig sygdom eller ulykker, vil man nok ikke betænke sig på at foretage undersøgelsen hos gravide.

CT-skanning bygger på ioniseret stråling, og man er opmærksom på at begrænse strålemængden. Risikoen ved en enkelt velbegrundet skanning er lav, men den øges, hvis der foretages mange skanninger. Det er især risikoen for udvikling af ondartede sygdomme og defekter i arveanlæggene, som der er tale om. Undersøgelsen skal således være velbegrundet.

Når du bliver indkaldt til en CT-undersøgelse, vil du oftest samtidig få tilsendt en brochure om hvordan det foregår. Deri vil der stå nogle praktiske oplysninger, som jeg ikke kan komme ind på her, men ellers er informationerne nogenlunde de samme. Når du er skannet, fremsendes en beskrivelse af undersøgelsen til henvisende læge. Det er mig, når jeg har henvist. Jeg giver dig besked om undersøgelsesresultatet og tager stilling til, hvad der videre skal ske. Du bliver selvfølgelig taget med på råd.

CT-skanning er, som det er fremgået hurtig og bruges ofte til at vurdere, om der er sket skade på hjerne, bryst eller maveregion ved fysiske traumer, f.eks. trafikulykker, nedstyrtningsulykker m.m. Inden for neurologien bruges CT-skanning oftest til at skanne hjernen. Her ses efter om der er følger efter kredsløbslidelser, f.eks. blodprop eller hjerneblødning, svulster og betændelse m.m. Ved en særlig teknik kan hjernekredsløbet fremstilles, hvilket er af interesse ved mistanke om karmisdannelser. Ansigtsskelettet, bihulerne og øjenhulerne er også velegnede til CT-skanning. Lænden kan skannes for at påvise diskusprolaps, forsnævringer og andre forandringer. Man kan skanne enkelte nakkeled for at se, om der er forsnævring af de huller, som nerverødderne skal passere på deres vej fra rygmarvskanalen og ud i kroppen.

Det er yderst vigtigt at huske, at de billeddiagnostiske undersøgelser er et supplement til speciallægens undersøgelse, og kan ikke erstatte denne. Hvis du ikke allerede har gjort det, foreslår jeg, at du læser artiklerne: Neurolog og Konsultation, så kan du bedre se, hvordan tingene hænger sammen.

Tilbage