Fagligt stof

Det forhøjede blodtryk

Det forhøjede blodtryk og dets betydning?

(Revideret den 09.04.2005).

Et forhøjet blodtryk har en skadelig virkning på de vigtigste organer i hele kroppen, dvs. hjerte, hjerne, nyrer, kredsløb osv.

Jeg tør vove den påstand, at et ubehandlet eller et utilstrækkeligt behandlet forhøjet blodtryk isoleret set er den vigtigste årsag til apopleksi (slagtilfælde), dvs. blodprop og hjerneblødning.

Et forhøjet blodtryk kan også skade hjernens små blodkar, hvilket gradvist eller snigende kan medføre større eller mindre problemer med hjernefunktionen.

Hvis man har haft en apopleksi (stor eller lille) er denne begivenhed i sig selv en risikofaktor for yderligere komplikationer, herunder nye slagtilfælde. Et samtidigt forhøjet blodtryk kræver derfor megen opmærksomhed. Der er mange andre forhold, som man også skal være opmærksom på, de vigtigste er nævnt nedenfor.

Set ud fra neurologens synsvinkel, er det et positivt faktum, at netop centralnervesystemet reagerer godt på behandling af et forhøjet blodtryk. Måske er hjernen det organ, som reagerer bedst af samtlige.

Her er nogle korte fakta om det forhøjede blodtryk:

Et ubehandlet eller dårligt behandlet forhøjet blodtryk medfører skader i hjerne (blodpropper og hjerneblødning), i hjerte (blodpropper og hjertesvigt), i nyrer (nyresvigt) og i kredsløbet (åreforkalkning).

Et normalt blodtryk skal være under 140/90. Der bliver med blodtryksapparatet målt 2 tryk: Det øverste = det systoliske tryk og det nederste = det diastoliske tryk. Det måles hos lægen på et kviksølvmanometer. Derhjemme kan det måles på et af de elektroniske blodtryksapparater, som er på markedet.

En enkelt måling er ikke nok. De første målinger er ofte højere end de senere målinger. Man er måske lidt nervøs, bange for at have forhøjet blodtryk. Blodtrykket skal måles nogle gange, indtil man er sikker på, at det nu er personens blodtryk.

Enkelte personer har forhøjet blodtryk, når det bliver målt af en læge eller sygeplejeske, mens man måler et normalt blodtryk derhjemme. Det kalder man kittel-blodtryk. Man skal alligevel holde særligt øje med dem med kittel-blodtryk, som efter vores nuværende viden også har en øget risiko for komplikationer.

Det er sjældent, at man har symptomer af et forhøjet blodtryk. Man kan godt føle sig rask, selvom man har et behandlingskrævende blodtryk. Det er først senere i forløbet, når der kommer skader på kredsløbet, at de ofte alvorlige symptomer opstår.

Der er godt 300.000 her i landet, der har forhøjet blodtryk. Hvert år rammes 10.000-15.000 danskere af et slagtilfælde (apopleksi), dvs. blodprop eller hjerneblødning.

Når skaderne først er indtruffet, specielt blodprop og hjerneblødning, er de uoprettelige. Man kan kun mildne symptomerne herpå.

Det er sjældent, at man kan påvise en årsag til et forhøjet blodtryk - men vi behandler symptomet forhøjet blodtryk, for vi kender følgerne, hvis vi ikke gør det.

Alder er ingen hindring for at behandle. Tidligere sagde man, at det systoliske blodtryk godt måtte være 100 + alder. Det har vist sig at være meget forkert.

Når der er konstateret forhøjet blodtryk, er det vigtigt at få fastlagt personens risikofaktorer.

Har man arvet sit forhøjede blodtryk efter sin far eller mor, er det ofte et behandlingskrævende blodtryk.

En blodprøve vil afsløre om der er forhøjet kolesterol. Tallet skal være 5 eller derunder. For meget kolesterol i årerne fremskynder yderligere den forkalkning, som et ubehandlet forhøjet blodtryk medfører.

Man skal samtidig undersøge for sukkersyge, specielt type 2 diabetes. Ud over samme effekt som for kolesterol har type 2 diabetes yderligere skadelige virkninger.

Stillesiddende arbejde eller mangel på motion øger blodtrykket og fremmer åreforkalkningen. Man skal ud og gå en tur hver dag. Myndighederne anbefaler, at man skal motionere 30 minutter daglig.

Rygning øger blodtrykket og giver blodpropper.

Overvægt øger blodtrykket og kan medføre sukkersyge. Du kan læse mere om vægtens betydning her.

Medicin kan være nødvendig for at få blodtrykket ned, men måske ikke for resten af livet. Lægger man sin livsstil om, stopper med at ryge, går tur og får vægten ned, kan man reducere forbruget af medicin og måske helt ophøre med piller. Kontrollen af blodtrykket skal alligevel fortsætte. Man skal være sikker på, at blodtrykket forbliver normalt.

På markedet findes mange gode tabletter, som har ingen eller få bivirkninger. Det er ofte nødvendigt med flere forskellige tabletter samtidig. Hvis man deler behandlingen ud på flere slags medicin, giver det oftest færre bivirkninger. Du kan læse mere om medicin og bivirkninger her.

Findes og behandles forhøjet blodtryk i tide, kan antallet af slagtilfælde (apopleksi) i Danmark halveres. Du skal derfor kende dit blodtryk. Den eneste måde at lære det at kende det på, er at få det målt professionelt.

Du finder mere om blodtryk og apopleksi på: Hjernesagens hjemmeside. Her kan du læse meget mere om om symptomerne på apopleksi og om følgerne hertil.


Tilbage


Copyright © 2005. Per Sehested. All rights reserved.