Faq's & Tips

Ofte stillede spørgsmål og Tips

Her er en liste over Faq's og Tips:

Hvad er en neurolog?
Sundhedsstyrelsen beskrev i 2001 det neurologiske speciale således: Det neurologiske speciale varetager diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med sygdomme i hjerne, rygmarv, nerver og visse muskelsygdomme. Sygdommene kan være medfødte som følge af genetiske defekter, eller erhvervede som følge af immunologisk, infektiøs, vaskulær, traumatisk eller toksisk skade.
Her på hjemmesiden finder du en uddybende artikel om samme emne, dvs. hvad er en neurolog?. Her finder du også hjælp til at forstå fagudtryk og begreber. Artiklen tilbydes som et alternativ eller supplement til beskrivelserne af hvad en neurolog er på andre sites.
Kilde: Specialeplanlægning og lands- og landelsfunktioner i sygehusvæsenet. Sundhedsstyrelsen 2001.

Der er lang ventetid på den undersøgelse, som du henviste mig til. Hvordan kan jeg komme hurtigt til?
Hvis du bor i Århus Amt, så kan Arhus Amts Patientoplysningskontor hjælpe dig. Du ringer til dem på telefon 89 44 60 55. Du fortæller, hvilken undersøgelse, som du er henvist til samt hvor du er henvist til og hvor lang ventetid, som du har fået. Patientoplysningskontoret hjælper dig med at undersøge om undersøgelsen kan foretages hurtigere et andet sted. Du kan også få oplysning om befordring m.m. For nærmere detaljer klik her.

Der er lang ventetid hos den neurolog, som min læge henviste mig til, kan jeg komme til hos en anden neurolog med kortere ventetid? - og hvad med henvisningen?
JA! - Som det fremgår af billedet, som er et udsnit af de nye henvisninger fra egen læge til undersøgelse hos speciallæge, har du ret til selv at vælge speciallæge, der har overenskomst med Den offentlige Sygesikring inden for det speciale som henvisningen er udstedt til. Hvis din henvisning er af den gamle type, så gælder de samme regler selvfølgelig også for den. Hvis du accepterer tid hos en anden speciallæge end ham eller hende, som du er henvist til, er det din opgave selv at melde afbud hos andre, som du evt. har fået tid hos, ligesom du selv skal sørge for, at den speciallæge, som du vælger, får henvisningen fra din læge.
I de fleste situationer mener jeg, at du får mere ud af den tid, som du har til rådighed, hvis den speciallæge, som du har valgt, har henvisningen i passende tid før konsultationen, så den kan nå at blive læst inden du kommer til. Hvis det ikke er muligt, og du læser dette, så kig i det mindste på artiklerne: Konsultation og Neurolog før du kommer, så du kan være forberedt på undersøgelsen. Du kan se min ventetid ved at klikke her.

I hvor lang tid gælder henvisningen fra min læge? - og hvornår skal jeg have en ny henvisning?
Henvisningen gælder efter de gældende regler i 6 måneder, så skal den fornys, med mindre den er brugt op inden da. Der er f.eks. hos neurologer en begrænsning på det antal konsultationer på et år, som du kan få. Det er et overenskomsts spørgsmål. Det maksimale antal konsultationer på et år er 12. Efter 7 konsultationer er henvisningen brugt op og skal så fornys. Der er så 5 konsultationer tilbage til resten af året. Af erfaringsmæssige, praktiske og kollegiale årsager, har jeg fundet det mest korrekt, at du selv beder din læge om fornyelse af henvisningen. Vi fortæller dig, hvornår det er tid, at du beder din læge om en ny henvisning.
Lyder det bøvlet? - det er det også, men det handler om skrevne og uskrevne regler. I det virkelige liv går det nu meget gnidningsfrit.

Er der bivirkninger ved den medicin, som du vil skrive op til mig?
Svaret er JA! - selvom man egentlig ikke kan stille spørgsmålet på den måde. Undrer det dig? - Jeg ved jo godt, at du kan få oplysninger om medicinen mange steder: på apoteket, på de sedler, der ligger i medicinæskerne, i lægemiddelkataloger og på Internettet osv. Jeg har selv links til hjemmesider om lægemidler på min egen hjemmeside! Her er der for hvert enkelt lægemiddel en kollosal mængde oplysninger om alle mulige og umulige bivirkninger. Jeg kan altså ikke svare NEJ! men hvor skal jeg starte og hvor skal jeg ende? Jeg kan også spørge dig: Hvad mener du egentlig? Er det noget konkret du tænker på? Hvad ville du så svare? - du kommer i samme dilemma som mig.
Skal vi ikke hellere se på det på denne måde: Hvis du har du læst artiklerne Neurolog og Konsultation, så ved du, at jeg efter et besøg eller to allerede ved meget om dit helbred. Jeg ved hvad du fejler nu, og hvad du evt. har har fejlet før. Jeg ved hvad du får og har fået af medicin for samme sygdom som nu. Jeg ved også, hvad der er gjort ved de andre sygdomme, som du måske enten har eller har haft. Jeg har måske spurgt dig om du har astma eller allergi, og om din mavefunktion er regelmæssig eller om du er forstoppet, om du har tendens til ondt i maven, og om du har besvær med at holde vægten nede og let tager på osv. Jeg har alle disse oplysninger, når jeg tilbyder dig en behandling med medicin. Så ved jeg, at der er gode chancer for, at du kan tåle den. Jeg mangler i og for sig kun at orientere dig om nogle ganske få forhold, der er specielle for lige netop det lægemiddel, som jeg har valgt til dig. Måden, som jeg doserer lægemidlet på, er i reglen også beregnet på at undgå bivirkninger. Så egentlig har jeg svaret på spørgsmålet, om der er bivirkninger. Jeg mener at du kan tåle det tilbudte lægemiddel, og de få ting, som du skal vide herudover, har jeg orienteret dig om. Du bliver selvfølgelig tilbudt at ringe ind, hvis der opstår problemer eller vi snakker om det ved næste konsultation. Er det svar nok? - Jeg synes det. Nå! det mener du ikke? - så må du desværre læse en mere tung besvarelse hvor jeg redegør for bivirkninger på en mere udførlig måde. Selv foretrækker jeg forklaringen, som jeg lige har givet. Mit forslag er læs Medicinbivirkninger, og vend så tilbage og læs mit svar her igen.
Du kan også læse om medicinbivirkninger på hjemmesiden: medicinmedfornuft.dk eller du kan klikke her.

MR-skanning er en metode til at lave billeder af kroppen på. MR-skanning er samtidig den bedste og mest præcise metode til at påvise sygdomme i hele kroppen på.
Hvad betyder MR? - Hvordan ser apparatet ud? - Hvordan foregår det? - Hvad kan man bruge det til?
Hvis du vil vide alt dette og se nogle billeder, så er der her et link til en fyldig artikel om MR-skanning på denne hjemmeside.

CT-skanning er en metode til at lave billeder af kroppen på. CT-skanning er en hurtig og præcis metode til at påvise sygdomme i hele kroppen på.
Hvad betyder CT? - Hvordan ser apparatet ud? - Hvordan foregår det? - Hvad kan man bruge det til?
Artiklen viser dig apparatet, og giver svar på spørgsmålene, så her er et link til en fyldig artikel om CT-skanning på denne hjemmeside.

Klinisk neurofysiologi er et speciale, som foretager undersøgelser og behandlinger af en lang række sygdomme.
Neurologen henviser ofte til klinisk neurofysiologisk afdeling/afsnit med henblik på diagnostik og behandling af disse primært neurologiske sygdomme.
Specialet laver undersøgelser inden for 4 hovedområder: EEG, EP og EMG/ENG.
Herudover foretages undersøgelser for søvnforstyrrelser - overvejende narkolepsi og søvnapnø syndrom - sidstnævnte med evt. efterfølgende behandling.
På mange afdelinger foregår endvidere behandling med Botox for muskelspændinger/spasticitet. Her er et link til en artikel på denne hjemmeside, som beskriver den klinisk neurofysiologiske afdelings arbejdsområde. Du finder artiklen her.

Patientforeninger - dem finder du nemmest på en af sundhedsportalerne.
Hvis du har en sygdom eller et neurologisk problem, så kan du på en af sundhedsportalerne finde et link til den patientforening, som interesserer sig herfor. Links'ne bliver løbende opdateret. Der er virkelig mange hjemmesider, hvor du kan se de tilbud, som modsvarer lige netop dine behov. Det er en stor fordel at kigge der, både ved sjældent og almindeligt forekommende sygdomme. Her er links til de største af sundhedsportalerne på dansk:
1. sundhed.dk
2. Sundhedsguiden
3. Netdoktor. Denne hjemmside har mange links til forskellige patientforeninger.

Top