Konsultation

Hvordan foregår det?

Undersøgelse hos neurolog - Hvordan foregår det?

Hvis det er første gang du kommer til undersøgelse, vil du sikkert gerne vide hvad der skal ske. Først og fremmest vil vi alle gerne hjælpe dig med dit problem. Der er dog nogen praktiske ting som først skal overstås. Derfor:

Kom i god tid, så vi ikke spilder tiden med de praktiske ting.
Hvis du får nogen medicin, så tag den med eller skriv ned på en seddel hvad du får.
Sekretæren skal bruge dit sygesikringsbevis.
Har du selv henvisningen fra egen læge med, skal sekretæren bruge den, og jeg skal have tid til at se den før selve undersøgelsen. Det er derfor en god ide, hvis jeg havde henvisningen i god tid før du kom til undersøgelse. Det er af hensyn til at udnytte den tid, som du har til rådighed bedst muligt.

Når du kommer ind til selve undersøgelsen, taler vi først sammen om dit problem. Der er nogle ting, som jeg uden tvivl gerne vil have belyst nærmere:

Jeg vil vil gerne vide årsagen til, at du søgte din læge, hvis det ikke allerede fremgår tydeligt af de informationer, som står på henvisningen. Jeg vil dog nok spørge dig alligevel, så du kan fortælle det med egne ord.
Tidsforholdene og symptomernes beskaffenhed er to uhyre vigtige forhold, som jeg vil vove at påstå er det mest afgørende for at stille den rette diagnose. En rigtig diagnose er også er forudsætningen for hvad vi kan gøre ved dit problem. Det er spørgsmål af typen: hvornår? hvor længe? og hvordan? som skal afklares. Hvis du har symptomer, som kommer og går, så er det også vigtigt for mig at vide, hvordan du har det, når de ikke er der. Er der noget alligevel? eller er der ingenting? Med tidsforholdene er det også vigtigt at få afklaret om det er noget, som du har kendt i lang tid, dvs. uger, en eller flere måneder eller et eller flere år eller om det er noget nyt, som du ikke har haft før. Er der sket nogen udvikling i den tid, som du har haft symptomer? Er det blevet værre? eller bedre? eller er det uændret?
Ved forskellige sygdomme og symptomer føler mange, at det er svært at måle effekten. Man kan dog få indtryk af det ved at få oplyst hvordan de påvirker din hverdag og adfærd. Kan du klare dit arbejde? Har du besvær med almindelige daglige gøremål? Hvor langt kan du gå? Kan du gå på trapper? Kan du bære noget, f.eks. en indkøbspose? Påvirker tilstanden din energi, koncentration, hukommelse eller humøret? Kan du være oppe? eller må du holde sengen? Er der noget, som gør tilstanden bedre? Er der noget, som forværrer den? Hvor meget kunne du før? Hvor meget kan du nu? - osv.
Det er vigtigt, at jeg ved hvad der allerede er foretaget af undersøgelser og behandling. Med behandling mener jeg ikke kun medicin, men også alt muligt andet, som har været forsøgt, og hvordan det har virket.
Når disse ting er afklaret, vil jeg spørge dig om noget helt andet, nemlig om dit tidligere helbred i almindelighed. Har du været indlagt på sygehus? Er du opereret for noget? Lad mig afgøre om det, som du evt. har fejlet før, kommer sagen ved eller ej. Det er det, som jeg er uddannet til. Hvis du har læst hjemmesidens menu-punkter: Neurolog og CV m.m., så ved du det.

Det er dog ikke altid nødvendigt, at skal snakke om så meget. Nogen gange er diagnosen klarlagt hurtigt, og så tager vi os af det problem. Din læge tager sig så af evt. andre ting.

Andre gange kan jeg godt se, at du har et eller flere problemer, men jeg ved ikke hvad dit behov er? Det kommer bag på mange, at jeg efter en lang snak spørger dig om, hvad er dit behov? eller hvad kan jeg hjælpe dig med? Der bliver ofte svaret, at det er mig der er lægen, og derfor bør vide det! men tænk en gang til. Jeg spørger fordi jeg ikke umiddelbart kan se, hvad vi skal. Hvis der f.eks. ikke er nogen nye aspekter, problemet er allerede belyst tilstrækkeligt, og relevante behandlinger har været forsøgt, kan det være svært for mig at se, hvad jeg skal gøre med mindre du har et specielt behov eller ønske. Det er derfor, at jeg spørger på den måde.

Efter at have snakket om alle disse ting, så undersøger jeg dig fysisk. Det kan være en undersøgelse fra top til tå. Afhængig af problemstillingen kan mindre også gøre det.

Vi skal herefter tage stilling til:

Hvilke andre undersøgelser, som evt. er nødvendige. Her bestemmer jeg, hvad der er nødvendigt for at verificere den diagnose, som jeg er kommet frem til. Nogen gange skal vi foretage en eller flere supplerende undersøgelser. Det kan være blodprøver, røntgenundersøgelser eller skanning m.m. Du bliver grundigt orienteret om hvad vi skal bruge undersøgelserne til, hvad de går ud på og hvordan de foregår.
Hvilken behandling, som man kan tilbyde dig, hvis der er nogen. Der bliver ikke trukket noget ned over hovedet på dig. Vi diskuterer mulighederne, og jeg forklarer hvad det går ud på uanset om det er medicin, operation eller andre behandlingsformer. Du kan evt. tænke over det.

Hvor mange skal vi være tilstede for at undersøge dig? Du må gerne have en pårørende med, men vi når erfaringsmæssigt mindre på den tid, som du har til rådighed, når vi er flere. Det er måske ikke umiddelbart logisk, men sådan er det. Det er op til dig, hvordan du vil have det. Når det drejer sig om børn eller har noget med anfald at gøre, som andre har overværet, er det dog vigtigt at have en med til undersøgelsen, som kan forklare, hvad der er sket. Det samme kan gælde for andre situationer.

Jeg sætter en halv time af til dig. Der bruges dog mindst den dobbelte tid alt i alt, når man medregner administration, forberedelse, journaloprettelse, lægebrev, bestilling af undersøgelser m.m. Det er et stort arbejde, som skal gøres inden og efter, at du har været der.

De fleste gange kan vi sagtens klare problemet på den afsatte tid. Andre gange må vi starte på undersøgelsen og lave en ny aftale, så vi kan fortsætte, hvor vi slap. Hvis problemet er stort, så er det også begrænset hvor mange detaljer, som du kan holde sammen på, hvis du skal have noget ud af undersøgelsen.

Nogen gange mødes vi igen. Det kan være til svar på undersøgelser, kontrol af behandling osv. Hvis du f.eks. har epilepsi eller Parkinson's syge, vil der ofte være tale om kontrol med faste intervaller. I så tilfælde ved du så hvordan det foregår, når det har været prøvet et par gange.

Top