(Opdateret den 26.03.2005).
Det er svær læsning. Husk tool-tips, dvs. når læseren fører musen hen over billeder, links og ord og begreber, så dukker der ofte en lille gul boks op med en beskrivelse.
Neurobiologi er et ofte anvendt ord i forbindelse med neurologiske sygdomme, men er svært at definere. Ordet betyder: "disciplin der foretager biokemiske og neurofysiologiske studier af nervesystemets funktionsmåde". Betegnelsen neurobiologisk lidelse signalerer således neurologisk sygdom med biokemiske og/eller neurofysiologiske årsagsforhold. Det vil ofte være sådan, at den tilgængelige viden om årsagsforholdene indtil videre kun er delvist belyste eller mangelfulde.
En neurolog er en speciallæge, som er uddannet til at varetage diagnostik, behandling og rehabilitering af patienter med neurologiske og neurobiologiske sygdomme.
De mest almindelige neurologiske sygdomme kan grupperes efter gængs systematik. Nogle eksempler (uden at foregive at være en tilnærmelsesvis repræsentativ liste ) er: visse medfødte eller tidligt erhvervede sydomme, f.eks. hydrocephalus og rygmarvsbrok. Traumatiske og infektiøse sygdomme i nervesystemet og deres følgesygdomme er andre sygdomskategorier. Nervesystemets svulster fylder naturligvis meget i det daglige arbejde pga. de dystre udsigter, som disse tillægges og ofte har. Det er dog relativt sjældent forekommende lidelser, når det gælder svulster, som primært opstår i nervesystemet. Forstyrrelser i hjernens blodomløb: blodprop og hjerneblødning udgør en stor sygdomsgruppe, ikke mindst pga. lidelsernes store hyppighed og fordi det gælder om at identificere de tidligste symptomer, så fuldbydet apopleksi kan forebygges. Det er resurcekrævende arbejde, som kræver en stor indsats hver gang en patient skal udredes herfor. Polyneuropati og muskeldystrofi er eksempler på sygdomme i perifere nerver og musklerne. Specielle lidelser som dissemineret sklerose, Parkinson's sygdom og epilepsi er store neurologiske sygdomsgrupper, som det kræver erfaring at udrede og behandle. Demens har altid optaget neurologer meget, da tidlig diagnose og behandling er vigtig, og da det også her gælder om at finde og behandle reversible tilfælde, f.eks. dem der skyldes B12-vitaminmangel, stofskiftelidelser og fysiske traumer eller depression, som kan vise sig ved pseudodemens, dvs. være demens-lignende.

Ved sygdomme som sukkersyge, forhøjet blodtryk og mangeltilstande m.m. vil der ofte være neurologiske følgesygdomme som f.eks. nervebetændelse ved sukkersyge. Neurologien har berøringsflader til de "nye sygdomme", dvs. piskesmæld, fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom.
Diskusprolaps, hvor hører det hjemme? Jeg mener at sygdomme, hvor neurologiske undersøgelsesteknikker er af afgørende betydning for den rette diagnose, herunder besvarelsen af spørgsmålet om præcis hvor eller på hvilket niveau sygdommen er lokaliseret, passer godt til neurologen. Den rette behandling af disse sygdomme, f.eks. en diskusprolaps bygger på et hævdvunden princip om, at der skal være overensstemmelse mellem symptomer, fund og resultatet af en eventuel billedfremstilling af sygdommen. Neurologen skal selvfølgelig have interesse i disse sygdomme, for at der skal komme noget godt ud af det.
Har du fået lyst til at læse mere? - Så kan jeg foreslå dig at kigge på menupunktet fagligt stof. Her er artikler om de undersøgelser, som du kan blive henvist til og om medicinske emner, f.eks. medicinbivirkninger, forhøjet blodtryk m.m.
Til sidst: Neuromedicin og medicinske nervesygdomme er det samme som neurologi. Det er synonyme betegnelser. Kært barn har mange navne.
Copyright © 2005. Per Sehested. All rights reserved.